Skip to content

Klubløb Vollerup Runden 2021 / Fødselsdagsfest 9. oktober

Tak til alle deltagere i vores klubarrangement Vollerup Runden. I det mest fantastiske efterårsvejr, selv den 9. oktober, kunne vi afvikle vores klubløb. Så der skulle mange dårlige undskyldniger til, for ikke at komme og nyde en anden rute med nogen udfordringer. Selv opvarmningen stod en ny for, det er ikke sidste gang Jim får lov til det. Flot afmærket rute, men alligevel var der enkelte løbere, der havde så megen fart på at de overså dem. Ingen bad feeling det gav bare en anden smuk tur langs vandet, gennem skoven og rundet om søen.
En rigtig dejlig eftermiddag med tid til hygge bagefter inden turen gik til fødselsdagsfest.

Tak til Dagli’ Brugsen Raklev for at være sponsor – det sætter vi stor pris på
🎁🍭🍿


Se resultatlisten KLIK HER: Se ruterne i bunden af siden.


Så skal vi til Fødselsdagsfest !!!

Vi kunne sættes os til et veldækket bord.

45 feststemte medlemmer deltog i Kif’s 96 års fødselsdagsfest, som blev holdt på gymnasiet.
Da det var kort efter arrangementet i Vollerup deltog alle de først ankomne i borddækningen.
2 unge piger sørgede for anretning/opvask mm.
Maden var buffet fra Café Hangover og bestod af forret med laks Bellevue, brød og smør.
Herefter helstegt kalvefilet, marineret kylling, ovnbagte kartofler med rodfrugter, bearnaisesauce, broccolisalat, tomatsalat m/ feta. Desserten citrontærte m/marengs. Hertil kaffe/te.
Til vegetarerne var der desuden falaffel, pastasalat og humus.
Masser af lækker mad og dertil vin og øl/ vand.
Tak for en hyggelig aften til alle.

Mellem retterne havde John Ø. lavet et par konkurrencer.
En, hvor man skulle finde navnet på forskellige hovedstæder ud fra stikord ( eks. Køb en havn: København) De 4 borde fik 10 min. til at “gætte”. Lidt svært – krydsordsagtigt.
Ved næste konkurrence fik hvert bord udleveret 1 bundt spaghetti, 1 ps. skumfiduser og en rulle malertape. Opgaven var at bygge det højeste tårn. Ikke helt nemt 😂
Men bord 1 løb med sejren i begge tilfælde – og vandt retten til at gå sidst til buffeten (straffen) (Formandens afgørelse)
Mange tak til John for de gode indslag.


7 km. ruten

5 km. ruten

Back To Top