Årets Symbioseløb sprængte alle forventninger mht. deltagerantal. I alt havde 281 personer meldt sig som…
Symbioseløbet 24-09-23
Kalundborg IF afholdte i samarbejde Kalundborg Symbiose* og Lerchenborg Gods* Symbioseløbet søndag den 24. september 2023. Aktiviteten er et løb med tilbud til alle fra begyndere til mere trænede. Kalundborg IF håber med dette fælles arrangement at kunne skabe en dag, der kan inspirere flere til bevægelse, øge kendskabet til lokalområdet og bare give deltageren en god oplevelse sammen i nogle fantastiske kulturelle, naturmæssige og spændende landskabelige rammer.
Lige knapt 200 børn og voksne var mødt op i det flotte solskinsvejr for at deltage i dette års Symbioseløbet.
Løbskoordinator på Symbioseløbet Charlotte Jørgensen bød velkommen og sagde ”På vegne af KIF og alle de frivillige vil vi gerne sige mange tak for det store fremmøde, det er fedt at se og, at I har taget solen med, gør det kun endnu bedre. Jeg vil gerne takke Symbiosen for støtten til arrangementet og også en stor tak til Lerchenborg”
Så blev det stor felt af børn og voksne som var mødt op – i det flotte solskinsvejr for at deltage i dette års Symbioseløb, sendt afsted ud på ruterne.
Efter løbet for deltagerne er der væske, frugt, te/kaffe i barokhaven ved målområdet.
Tilskuere var meget velkomne og på denne dag var åbent til den klassiske barokhave på Lerchenborgs Gods, kunne der laves en tur for hele familien og nyde den gratis kaffe i målområdet.
Med venlig hilsen
Kalundborg IF
*I Kalundborg Symbiose samarbejder byens største industrivirksomheder på tværs af sektorer og deler overskuddet af energi, vand og materialer med hinanden, så det ikke går til spilde. Det første projekt er startet tilbage i 1961.
*Lerchenborg Gods er en herregård der er beliggende lige syd for Kalundborg by. Lerchenborg er stamhuset for den danske lensgrevelige slægt Lerche-Lerchenborg og blev opført i 1743-53 af general Christian Lerche. Parken omkring Lerchenborg er en barokhave.
Ruter: Den korte rute (2,5 km): En smuk og børnevenlig rute rundt om hovedbygningen og i Lerchenborgs barokhave. Denne rute kan løbes eller gås en eller to omgange.
Den lange rute: (10,5 km): Rute i varieret terræn i grønne områder og på landevej. Der vil være ca. 200 m. i sten på stranden langs fjorden.
Tager du den lange rute to gange har du tilbagelagt en halvmaraton.
Den lange rute tager dig ud fra Lerchenborg gennem alléen til Asnæsværket og den nye Vesthavn, langs stranden og gennem Asnæs Forskov. Herefter er der et stykke på landevej, hvorefter du kommer forbi skov, vindmøller og solceller inden du løber gennem Lerchenborgs barokhave.