Skip to content

Røsnæs Naturløb afviklet 1. gang 2024 lørdag den 4. maj

Så er Kalundborg IF ”nye” tradition blevet skudt i gang. Røsnæs Naturløb 2024.

Første lørdag i maj 2024 fik klubben startet en ny tradition op. Røsnæsløb nr. 44 afholdt i 43 år på Store Bededag nu pakket godt ind i en utrolig fin kulisse på Røsnæsspidsen, fede trailspor og et væld af smukke forårsblomster og nu med navneforandring til Røsnæs Naturløb.
Det traditionsrige Røsnæsløb, som Kalundborg IF (KIF) har afholdt på Store Bededag, har skiftet rammer, dato og navn til Røsnæs Naturløb. Det klassiske Røsnæsløb gik fra spidsen af Røsnæs og ind til Munkesøen i Kalundborg. På første lørdag i maj blev det nye løb afholdt på spidsen af Røsnæs.

Med 85 tilmeldt til de tre forskellige ruter synes vi Naturløbet er kommet godt fra start. Det er et rigtig fint sted at afvikle løb med start og mål ved Røsnæs Naturskole. Ruterne er meget udfordrende med noget for både børn og voksne, nyløbere og de mere erfarne.
På 3 km er der 15 der gennemførte både i gang og løb, 6 km ruten er der 23 som gennemførte og på 10 km ruten klarede 31 sig i gennem. Den sidste er en krævende rute, der er udfordrende med sine hårde bakker, kringlet og mudrede stier. Men det er bl.a. det, der er charmen ved den særlige naturoplevelse, Røsnæs kan fremvise.
Løbet blev afviklet med lidt begynderfejl som vi lærer af til næste år, hvor vi håber på at endnu flere finde vej til Røsnæs 1. lørdag i maj.

Resultater fra Røsnæs Naturløb KLIK HER:

Rute på 3 km.

Rute – 6 km.

Rute – 10 km.

Back To Top