Kære medlemmer En kort hilsen inden juleferien. Vi er desværre igen ramt af restriktioner pga.…
KALIF’ens nyhedsbrev december 2017
Kære medlem
Så lakker det mod enden af 2017 og et nyt, ubrugt år står klar med udfordringer til både løbere og fitnessdyrkere. Bestyrelsen står klar med både nye idéer og til at sørge for, at de faste aktiviteter kan tilbydes som hidtil. Med dette nyhedsbrev sender KIF’s bestyrelse et ønske til alle medlemmer om en glædelig jul og et godt nytår, med håb om at vi også får mange gode, aktive og sociale timer i hinandens selskab i 2018.
Diabetesløbet d. 14. nov.
Løbet opnåede i år en meget stor tilmelding på 717 deltagere. Dette betyder igen en stor donation fra Novo Nordisk til Diabeteshjemmet Solglimt i Fårevejle. Novo Nordisk er yderst tilfredse med samarbejdet, og har booket KIF til igen at arrangere løbet i 2018. Vi vender tilbage næste år med et nyt og forbedret Diabetesløb.
DGI Crossløb
Vinterens DGI-Cross er nu afviklet 2 ud af 5 gange, og generelt har klubbens medlemmer klaret sig rigtig flot. D. 13. jan. skal der løbes i Annebjerg skoven ved Nykøbing Sj.
Den nuværende stilling kan ses her: https://app.lap.io/series/2017-crossloeb-midt-og-vestsjaelland/cup
Julemærkemarchen
Der deltog i alt 203 personer – hvor de 200 gik m/u hund og 3 personer løb en tur. Der var stor tilfredshed blandt alle deltagere. Vi gentager successen til næste år; 1. søndag i december.
Nytårsløb
Flere forskellige steder afholdes der et løb d. 31. dec. bl.a. på Novo og i Holbæk. Snak sammen om fælles transport, hvis I er interesserede i at tage til Holbæk. Tilmelding til Det Sociale Nytårsløb i Holbæk kan ske via dette link: https://www.holbaek-lmk.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=1&AliasPageName=default.aspx
GoRun på pause
GoRun løbene, som KIF lavet i samarbejde med DGI og Kalundborg Kommune, er nu blevet lukket ned på ubestemt tid, da der var alt for få deltagere. Der bliver dog stadig løbet i Kystskoven hver weekend.
John’s O-løb
John O. arrangerede i starten af december, et Orienteringsløb i Kystskoven. Det var 4. år i træk, og igen var det en stor succes med nye spændende poster incl. snydeposter. Forplejningen var suveræn, så alle der deltog, fik en superdejlig oplevelse. Stor tak til John for dette initiativ.
Kommende løb i 2018
Hvis du allerede nu er i gang med at planlægge forårets løb, eller hvornår du vil være hjælper ved vores løb, kan du notere, at Tømmerupløbet afvikles d. 17. marts og Røsnæsløbet d. 27. april. I starten af det nye år, vil de være oprettet i de mest benyttede kalendere og på vores hjemmeside samt Facebook.
RoyalRun
Hvis nogle er interesserede i at deltage i RoyalRun, men ikke nåede at tilmelde sig til tiden, har klubben stadig 2 tilmeldinger til overs. Hvis du er interesseret, kan du henvende dig til Gitte Davidsen.
Løbetræningen
Løbetræningen vil blive ændret i det nye år. Alle vil få et tilbud om at træne målrettet imod en bestemt distance med henblik på, at gennemføre den ved TV Øst Løbet d. 6. maj. Der vil blive arrangeret en fællestur til dette løb, så vi håber at mange bakker op om det nye initiativ.
Der vil blive dannet hold på tværs af den nuværende inddeling. Man kan vælge at træne med 5-km, 10-km, ½-maraton- eller maratonholdet.
D. 9. jan vil trænerne blive informeret om træningsprogrammerne, og d. 16. jan vil der til vores ”tygge hygge lytte” aften være information til alle medlemmerne. Per og Thomas vil lægge individuelle planer ud fra DGI’s træningszoner. Der vil være start på træningen i uge 7 eller 8. De, der ikke ønsker at deltage, kan frit vælge hold fra gang til gang.
Desværre mangler der lige p.t. en træner til 5-km-holdet, så hvis du er interesseret eller kender én der har lyst, må du endelig sige til. Snak med Pia, Per eller Thomas om det.
Nyt begynderhold
D. 23. nov. afsluttede vores nyløbere deres 12-ugersprogram af med at løbe 5 km. Endnu et stort TILLYKKE til alle. D. 16. jan. starter et nyt begynderhold i KIF. Sig det videre og hjælp med at skaffe nye medlemmer. Læs her: https://sn.dk/Kalundborg/Det-er-nemmere-naar-man-ved-at-holdet-venter/artikel/704971
Indoor Fitness og Crossfit
Sæsonen har var præget af et stabilt fremmøde med 70-80 deltagere om mandagen og 25-35 om torsdagen. Det er meget tilfredsstillende, at se så mange deltagere, der møder trofast op. Bestyrelsen har i samarbejde med Kalundborg Gymnasium investeret i 50 nye måtter, da mange af de gamle var meget slidte. Efter nytår bestilles der endnu flere af de små håndvægte, så også mandagsholdet kan få glæde af dem ved div. arm-og rygøvelser.
Bestyrelsen har talt om, at starte et udendørs crossfit-hold til sommer, hvis der er stemning for det. Crossfit er en motionsform, der giver en større muskelbelastning end alm. aerobics og outdoor fitness, så dette tilbud kan måske tiltale nogle, der ønsker en mere styrkepræget træning.
Møde om Munkesøens fremtid
Stadionudvalget m.fl. var d. 6. dec. til møde i Kalundborg Hallen med kommunen om Munkesøens fremtid. Der blev brainstormet, men ikke truffet nogle beslutninger, så det er uvist, hvad der kommer ud af arbejdet, men vi krydser fingre for, at en proces er sat i gang og at den vil føre til et forbedret stadion. Læs om mødet her: https://sn.dk/Kalundborg/Borgere-brainstormede-om-Munkesoeens-fremtid/artikel/707979
Julekomsammen
D. 28. nov. deltog hele 69 medlemmer i den årlige julekomsammen i Aktivitetscentret. Der var rigeligt med dejlig mad og god stemning. Der blev sunget et par alternative julesange som fik rusket op i os alle sammen. Næsten alle deltagere havde fået en opgave, at skulle udføre, så alt det praktiske arbejde blev fordelt på flere hænder – og det fungerede rigtigt godt.
Julehygge og løb
Erik og Grethe Zacho inviterer alle til en lille løbetur i Stokkebjergskoven ved Jyderup – lørdag d. 23. dec. kl. 10. Efter løbet byder de på gløgg og æbleskiver. Hvis du er interesseret i at deltage, skal du skrive dig tilmeldingssedlen, der hænger i klublokalet.
Tygge-hygge-lytteaften
Sæt kryds i kalenderen udfor d. 16. jan., hvor vi igen afholder en Tygge-hygge-lytteaften efter træning. Vi samles i Munkesøens Cafeteria, hvor Kent (vores uundværlige hjælper) vil fortælle om den bog, han har skrevet om sin opvækst i Grønland og hans liv i Danmark. Efter Kents indlæg vil Per og Thomas informere om den nye løbetræning.
Aktivt foredrag om skadesforebyggelse
Sæt også kryds i kalenderen udfor d. 31. jan, hvor fysioterapeut Lau Caspersen kommer og underviser i hvordan, man kan forebygge skader. Det foregår i scenesalen i den gamle Kalundborghal kl. 18-21, og er et såkaldt aktivt foredrag, hvor man skal have idrætstøj på og være klar til at udføre forskellige øvelser.
Kontingent
Alle medlemmer, der har betalt kontingent i 2017, burde have fået en mail om, at kontingentet for 2018 trækkes 1. jan., medmindre man opsiger medlemskabet. Nyløberne har betalt for hele 2018 ved indmeldelsen. Hvis nogle ikke har fået denne mail fra kassereren, skal I henvende jer til vores kasserer Gitte Davidsen, Telefon: 50530054, Mail: kasserer@kalundborg-if.dk
MobilePay
Pr. 1.12. er MobilePay Business blevet afløst af Myshop. Vi har derfor fået et nyt 5-cifret nummer: 44123 – notér det nu og slet det gamle KIF-nummer, så du ikke tager fejl.
Aktivitetsudvalg
Bestyrelsen har besluttet, at nedsætte et udvalg, der tager sig af, at arrangere vores løb. Det første møde holdes d. 23. jan. hvor årets forskellige løb skal drøftes mhp. at sikre en god kvalitet og en vis ensartethed.
Webmasterassistent
Kristina Püschl er nu blevet en del af vores webmaster-team, der styrer vores hjemmeside og Facebook. Det er rigtig dejligt, da Gitte som tidligere nævnt, har rigeligt at tage sig til.
Generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes i 2018 d. 20. marts. i Aktivitetscentret. Der kommer mere info i starten af det nye år, sammen med den fulde indkaldelse.
Med venlig julehilsen fra Kalundborg IF’s bestyrelse