skip to Main Content
HOLD 4

HOLD 4

Vi skal ha’ det seriøst, sjovt og socialt ved vores træning, men samtidig skal der sved på panden.
Tempo: mellem 4.45-5.45 min/km
Distance: Træner vælger distance fra gang til gang.

Vi skal ha’ det seriøst, sjovt og socialt ved vores træning, men samtidig skal der sved på panden.

 
 
 
 

Preben Kristensen

 
 
 

HOLD 4

Træner vælger distance – core træning – intervaltræning

Træner:  Preben
Afløser: Vagn Olsen
Distance: Træner vælger distance fra gang til gang
Hastighed: mellem 4.45-5.45 min/km
Antal gange pr. uge: Løbere på dette hold løber 3 gange pr. uge
Tirsdage: Vi løber i afslappet tempo, med opsamling undervejs
Torsdage: Vi løber 2 km for at få varmet ordentligt op, herefter laver vi intervaltræning, core træning eller arbejder med løbestil.
Lørdage: Der er mulighed for at løbe sammen med andre fra klublokalet i Munkesøen eller i Kystskoven, eller man kan naturligvis selv tage en tur.
Det skal være i afslappet tempo
Målsætning: Vi skal ha’ det sjovt ved vores træning, men samtidig skal der sved på panden. Der vil bl.a. blive træning i bakket terræn om Tirsdagen. Om Torsdagen træner vi interval for at blive lidt bedre til et løbe en 10 km, så derfor vil intervaller være af forskellig længde og der forventer vi at der bliver trænet seriøst. !!!

 


LIDT OM DET AT LØBE PÅ HOLD 4

Løbehold 4 er for den øvede løber. Det forventes at du kan træne ca. 3 gange om ugen.

Målet med dette hold er at vi skal kunne løbe 10 km, i et tempo på ca. 5 min pr km.

Da 10 km distancen kræver udholdenhed, vil træningen blive tilrettelagt med dels udholdenhedstræning og dels intervaltræning. Vi vil træne på en sjov og inspirerende måde, med afveksling i vores løb. Vores træning vil veksle så vi løber på landevej, stier og i skov. Der vil være dage hvor vi øger intensiteten og laver noget bakketræning, vi har jo i Kalundborg mange dejlige bakker.

Intervaltræningen vil foregå, hvor vi vil løbe min. 2 intervaller, tempo er nemlig et meget vigtigt element i træning for at blive en bedre løber.

De lange ture skal vænne kroppen til at arbejde længe, mens tempotræning giver bedre kondition og løbeøkonomi. Tempotræning vil også gøre dig i stand til at gennemføre eks. 5 km i bedre tider, end du tidligere har gennemført et sådant løb.

Vores træning vil være tilrettelagt, så vi løber i en gruppe. derfor vil I opleve at der bliver lavet opsamlingssteder, hvor vi samles i gruppen. Vi vil altid starte sammen, og også prøve at afpasse træningen så vi afslutter samtidig i gruppen. Det er så muligt at enkelte kommer til at løbe lidt længere, da vi ved opsamlingssteder laver det så de der er først fremme, løber tilbage og henter resten af gruppen.

Vi vil have tilrettelagt vores træning, så tempotræning altid foregår i klubtræningen.

Endvidere vil vi tilpasse træningsmængden, så det er muligt at få restitueret inden næste træningspas. Restitution er utrolig vigtigt i træningen, da hver træningspas nedbryder. Derfor skal kroppen ha’ tid til hvile inden næste træning.

Det er endvidere muligt at træne i Kystskoven lørdage og søndage, hvis der ikke er et løb som vi skal deltage i.

Der er så mødetid kl. 10, ved det skarpe sving på Granlystien.

 

Back To Top
X