Indoor Fitness

Der trænes mandag kl. 18-19  og torsdag kl. 19-20 i Kalundborg Hallen, hal 2.

Generelt om Indoor Fitness

Indoor Fitness i Kalundborg IF er et tilbud til både løbere og andre, der gerne vil have motion for hele kroppen på en underholdende og effektiv måde.

Alle instruktørerne har en solid baggrund for at undervise i gymnastik/fitness, så der er generelt ingen sundhedsmæssig risiko ved at deltage.

Vi forsøger at tilpasse øvelserne, så de kan udføres på flere niveauer, men den enkelte deltager må selvfølgelig mærke efter om visse udfordringer skal springes over.

Alle programmer udføres til musik og indeholder sekvenser, der træner muskelstyrke, muskeludholdenhed, kondition og smidighed. Herudover krydres med forskellige andre grundtræningsformer f.eks. balance-, koordinations-, og rytmetræning.

De udvalgte øvelser er sædvanligvis enkle og lette at koordinere, så der opbygges ikke større sammensatte serier, da vi vægter intensitet, effektivitet og sunde øvelser højere end æstetiske bevægelser.

Mandagstræningen varetages normalt af Gretha og Gitte på skift. Torsdagstræningen står Mette for generelt.
Alle vikarierer til tider for hinanden, når der er behov for det.

Nedenfor kan du læse om instruktørerne og deres tanker om træningen m.m.

Outdoor Fitness

I sommerhalvåret tilbyder KIF, at man kan deltage i udendørs fitness-træning til musik. Det foregår om mandagen kl. 18-19 i Munkesøen og de nærmeste omgivelser.

Tanken med denne træningsform er at træne kroppen på en alsidig måde, hvor der fokuseres på både muskeludholdenhed, styrke, kondition og smidighed.

Træningen organiseres i sekvenser, hvor den første består af 15-20 minutters grundig opvarmning. Derefter fokuseres der i ca. 30 min på muskeludholdenhed/styrke og kondition, hvor de nærmeste omgivelser og småredskaber inddrages. Den sidste sekvens består af ca. 10 minutters strækøvelser og evt. afspænding, hvis vejret er rigtigt godt.

Øvelsesvalget er tilpasningsvenligt og kan bruges af både utrænede og veltrænede, så hvis en deltager f.eks. ikke kan løbe, kan øvelsen udføres gående og hvis han/hun mangler styrke i armene til de gammeldags armstrækninger, kan instruktørerne hurtigt finde alternativer.

Da træningen foregår udendørs er det vigtigt, at deltagerne klæder sig på efter vejret – og er forberedte på at der trænes på græs på måtter, i sol, blæst og småregn.

Det er de 3 fitness-trænere Gretha Andersen, Gitte Birk og Mette Bruun, der deles om instruktionen og de er, så vidt muligt, alle tilstede hver gang.

Alle, der er medlem af Kalundborg IF, Atletik & Motion, kan deltage uden merbetaling. Nye deltagere må gerne deltage gratis et par gange, og prøve om det er noget for dem.

Outdoor fitness starter d. 24. april og slutter d. 25. sept., men holder sommerpause i juli.

Fitness trænere

Jeg er autodidakt, men har deltaget i utroligt mange kurser indenfor motionsgenren. Har undervist motionister igennem mange år i både fitnesscentre, på Novo og i Kalundborg-IF. Jeg er uddannet spinnings- og løbeinstruktør – og har undervist i disse discipliner i mere end 10 år. Har også taget kurser om kost og hvad den rigtige sammensætning betyder for præstationsevnen.
Jeg har dyrket idræt fra jeg var barn bl.a. dans, gymnastik og håndbold. Som voksen har jeg løbet i alt 16 maratonløb bl.a. i Athen, Rom, Berlin, Paris, i Tibet, på muren i Kina, på Hawai og forskellige steder i Danmark. foruden utallige ½-maratons.
Jeg er 68 år, har rigtig mange børnebørn (fra 8 mdr. til 18 år), som jeg nyder at være sammen med, og arbejder på fuld tid på Novo Nordisk A/S med internt miljø.

Når jeg er instruktør lægges vægt på træning af kondition, muskeludholdenhed og styrke, hvor timen kører i et flow med god musik og godt humør.

Alle kan deltage og udføre øvelserne på sit eget niveau.

Timen starter med en opvarmnings periode. Derefter er der konditionstræning vekslende med styrketræning, hvor der fokuseres på arme, ryg og mave. Programmet veksler lidt fra gang til gang og musikken vælges så den passer til bevægelserne. En del øvelser er på programmet næsten hver gang og jeg sørger for at hver øvelse gentages et passende antal gange, så alle når at komme med.

Både konditionen og styrken bliver øget hen over vinteren, så når vi slutter træningen til foråret, skulle alle gerne have øget deres iltoptagelse dvs. fået bedre kondition og mere styrke både i ryg, mave, ben og arme. De sidste minutter af træningen slutter vi af med udstrækning til dejlig musik.

Mit motto er: ”Mød op, vær med og gå glad hjem !”

Min egen lyst til at deltage og være på, er glæden ved at se de mange glade og positive deltagere ?

Glad motionshilsen fra Gretha

Jeg har gået til dans, gymnastik og spring siden tidligt i barndommen og har været på en del rejser med gymnastikken. Har været leder/instruktør på forskellige hold:” Mor-far-barnhold”, puslingehold, springhold og voksenmix i mange år. Har i mine unge dage taget en lederuddannelse på Ollerup Højskole og taget forskellige kurser indenfor gymnastik og spring. Jeg har løbet maraton nogle gange og interesserer mig også for andre sportsaktiviteter.
Vil gerne udvikle andre sider end gymnastik.
Jeg er 55 år, har 3 børn, arbejder som anæstesisygeplejerske og akupunktør.

Når jeg er instruktør lægger jeg vægt på at vi får rørt hele kroppen, får pulsen op på en måde, så alle kan være med og sved på panden samtidigt med at de fleste muskelgrupper bliver styrket. God musik er selvfølgelig en vigtig del af programmerne.

Som udgangspunkt kan alle være med og min intention er, at motivere deltagernes eget initiativ til at blive lidt bedre for hver gang, samt øge interessen for motion og glæden ved positivt samvær.

Jeg vil variere træningen i det omfang, jeg finder det muligt og sørge for, at der også er øvelser man kender, som man kan blive bedre til. Man må gerne kunne mærke at man får noget ud af træningen og kunne mærke sin krop på den gode måde. For at det kan lykkes er det vigtigt ikke at give op.

En stor del af min motivation ligger i at møde glade og aktive mennesker. Det giver energi til at undervise og meget andet. Jeg håber at kunne inspirere deltagerne til at få lyst til at gøre noget aktivt for sig selv og andre ?

Mit motto er: ”Giv den gas, så længe din krop ka`!”

Glad motionshilsen fra Gitte

Uddannet idrætslærer fra Københavns Universitet. Har undervist i motionsgymnastik i klubber, aftenskoler og privat i 30 år. Har selv dyrket mange forskellige idrætter bl.a. håndbold, fodbold, dans, atletik, jazzballet, svømning, alm. gymnastik og lidt springgymnastik, mellemdistance- og langdistanceløb op til halvmaraton.
Jeg er 59 år, har 2 voksne børn og arbejder dagligt som idræts- og biologilærer på Odsherreds Gymnasium.

Motionstræning for krop og humør er mit mål med undervisningen!

Når jeg er instruktør trænes kroppens store muskler med øvelser, der fremmer både kondition, muskelstyrke, muskeludholdenhed og smidighed. I løbet af sæsonen inddrages stepbænke og andre små redskaber dels for at forøge effekten af træningen og dels for at skabe afveksling.

Generelt lægger jeg vægt på, at øvelserne er lettilgængelige og at de ”leges” ind via inspirerende musik. Musikken og det tilhørende program skiftes ud 2-4 gange i løbet af vintersæsonen, så der undervejs sker en let stramning af udfordringerne.

Alle kan være med blot lysten til at bevæge sig er til stede.

Programmet indeholder altid opvarmning, forskellige øvelser for mave-, ryg-, sæde-, arm- og benmuskulatur, konditræning samt udstrækningsøvelser. Herudover inddrages korte sekvenser med øvelser for balancen, motorikken, rytmesansen og afspænding.

Mit motto er: ”Kom af lyst, træn med glæde og gå hjem i godt humør ” ?

Glad motionshilsen fra Mette.

Seneste nyt

Indoor Fitness Starter 4. September 2017

Indoor Fitness starter 4. september 2017

Indoor Fitness starter igen mandag den 4. september kl. 18-19.15 i hal 2 med Gretha/Gitte…

Læs mere
Opstart Af Outdoor Fitness 7. August 2017

Opstart af Outdoor Fitness 7. august 2017

HUSK at Outdoor Fitness starter op igen efter sommerpausen den 7. august kl. 18-19. Sidste…

Læs mere
Outdoor Fitness 1. Maj 2017 Billeder
Outdoor Fitness

Outdoor Fitness

Outdoor fitness starter op den 24. april kl. 18 -19 i Munkesøen. Alle er velkomne…

Læs mere
Indoor Fitness

Indoor Fitness

Fitnissen flytter ind i Kalundborghallen. Efter en god sommer på græs flytter nissen ind i…

Læs mere
Motionslokalet – Vinteren 2016/2017

Motionslokalet – Vinteren 2016/2017

Som medlem af Kalundborg IF Atletik & Motion har du mulighed for at benytte motionslokalet…

Læs mere
Yoga Den 21. September 2016

Yoga den 21. september 2016

Yoga Vi har fået DGI´s event yoga til byen den 21. september 2016. Det er…

Læs mere
Billeder Fra Gymnastikken –  Oktober 2014
X