Aarhus 2017

Aarhus Half Marathon og EM i atletik og halvmaraton d. 6. august 2017

Som et led i afholdelsen af EM for masters i atletik, afholdes der et halvmaratonløb, hvor både EM-deltagere og motionister kan være med. Løbet afvikles d. 6. august fra kl. 9:30 til 13:00 med start i Ceres Park & Arena, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus. Der er en tidsgrænse på 3 timer for nettotiden.

Hvis man vil deltage som motionist (alle over 15 år)   – koster det 395 kr + adm.gebyr på 15 kr, altså 410 kr (indtil 30.4.) – Efter 30. april stiger prisen til 450 kr + adm.gebyr på 15 kr, altså 465 kr. Pengene går til startnummer m. chip, navn og flag, en Craft-T-shirt, bagagepose og finishermedalje. Sidste frist for tilmelding er d. 30. juli 2017. Startnummer og T-shirt kan afhentes fra og med d. 27. juli til 5.aug. og fra morgenstunden d. 6.aug. Tilmelding til løbet foregår via denne hjemmeside: http://aarhushalf.dk/tag/aarhus-half-marathon-2017/

Hvis man ønsker at deltage i konkurrencen om EM-medaljerne, er der nogle betingelser, der skal opfyldes. – Alle der er født før d. 27.7.82 (min. 35 år når EM starter) kan stille op. Der er en opdeling i 5 års-grupper. – Tilmeldingen skal være afgivet senest d. 18. juni. – Tilmeldingen koster 50 EUR (ca. 372 kr) for den 1. disciplin og 25 EUR for efterfølgende discipliner    (undtagen sammensatte discipliner (10-kamp, 7-kamp og kaste 5-kamp) der koster 60 EUR). – Der lægges et gebyr på 20 EUR oveni deltagergebyret, til Dansk Atletik-Forbunds Masterkomité. – Det er en betingelse for EM-deltagere at de stiller op i Danmarkstøj (koster ca. 330-350 kr) – Der er fri tilmelding dvs. ingen kvalifikationskrav, men man skal være medlem af en forening under DAF. – I tilmeldingsformularen spørges om Licensnummer, men det bruges ikke af Danske deltagere. Tilmelding til EM (både halvmaraton og atletikdisciplinerne) foregår via denne hjemmeside: http://www.emacs2017.com/

Transport, overnatning m.v. Overnatning kan bestilles via hjemmesiderne, der er nævnt ovenfor. Kalundborg IF kan arrangere transport for ca. 300 kr/pers., hvis vi kan fylde 1-flere minibusser á 9 personer (incl. chauffør) og er villig til, at køre frem og tilbage på én dag. Kontakt Kasserer Gitte Davidsen mht. at indhente tilbud på transport.

X